Namibia 06

En beskrivelse af oplevelser fra en travl studerende i den Namibiske oerken

søndag, november 19, 2006

At rejse alene er at leve!

Balloner er en international handelsvare, man faar altid masser af smil igen.

Efter vi for snart et par uger siden begyndte at bo hver for sig os fire danskere, med Steen på et hostel I Windhoek sammen med en hollandsk udvekslingsstuderende, og pigerne på vores gamle hostel, har jeg kunnet trække vejret lidt for mig selv, hvilket vidst også har været godt, jeg har I hvert fald nydt det. Vi var fire personer, der hver især havde søgt om udveksling og var blevet bragt sammen af den grund. Der har været både op og nedture, og til tider har fire danskere simpelthen været for lidt og vi har manglet nogle at slippe væk med i fred. Nu efter jeg alene er draget ud I junglen, er der ingen faste planer, og om morgenen er det solen, som vækker mig. Dagen bliver besluttet i samarbejde mellem Lonely Planet, min lyst og erfaringer fra andre rejselystne, det har i skrivende stund bragt mig gennem Zambia, et smut forbi Lake Malawi til Blantyre i det sydlige Malawi hvor jeg venter på et visa til Mozambique. At sige jeg rejser alene er nok alligevel en overdrivelse, for der har indtil nu altid været andre fra det rejsende folk jeg har fulgtes med, og jeg har skam også været i ret sikre hænder. Jeg har mødt hele 16 sygeplejersker, 14 fra norge, en fra sverige, og en fra tyskland. Jeg ved ikke hvad det er, men man skulle tro det er populært at redde det fortabte Afrika fra sult og Aids. Det kommer så selvfølgelig også kun os andre tilgode, så er der jo altid en hjælp ved hånden. Bekendtskaberne har været korte, så nu sidder jeg her alene tilbage, og jeg skal der gerne indrømme at når mørket falder på og alt blir stille, er jeg ene, Åh så ene, tak for den Kim L. Det havde bestemt ikke været værst at have en rejse kammerat med de samme rejseønsker. Jeg kan jo kun håbe at på de fremtidige hostels vil der være liv og glade dage.